Brænderup Sogns Præstehistorie.

Artiklen er fra "Årbog for Odense og Assens Amter 1925" og kan hentes her i sin helhed

1715 - 1761 :
Anders Lauridsen Hvid, der 1699 var bleven Helms
Medhjælper cum spe successionis, fik saa Embedet. Som Ka-
pellan havde han boet i Holse; nu flyttede han ind i Bræn-
derup Præstegaard, sikkert ikke hilst med Glæde af Folk. Hans
Fødselsaar kendes ikke, men han var Søn af Forpagteren paa
Oregaard, den førnævnte Laurids Pedersen. - Det var en
'Mand,som forstod at bore sig frem, saa han blev rig og an-
set. - Før Aar 1690 blev han tillige Ejer af Bubbelgaard i
Indslev Sogn. og 20. Januar 1691 fik han sammen med As
sessor Hans Knudsen til Sanderumgaard kongelig Befaling til
at undersøge, hvorledes det forholdt sig med Kirkernes Stu~
dieskat til Universitetet, hvilken Patronerne ikke vilde svare.
Laurids Pedersen var 2 Gange gift, første Gang med en Dat~
ter, Helene (?), af Magister Mads Hvid (Nr. 5), og med hende
havde han mindst 2 Sønner, der antog Morfaderens Efter~
navn; den ene af dem er vor Nr. 9: Anders Lauridsen Hvid.
Anden Gang giftede han sig med Johanne Larsdatter, som da
var Enke efter Præsten i Asperup, Anders Madsen Hvid, død
1679, der var Søn af Magister Mads Hvid i Brænderup (Nr.
5). Hun havde været Tjenestepige hos sin første Mand, med
hvem hun havde en Søn, Anders Andersen Hvid, der l . Juni
1700 blev Præst i Haarslev og 1729 tillige Provst for Skovby
Herred. Denne. som a ltsaa nu blev Laurids Pedersens Sted~
søn, blev en rig Mand og ejede Halsegaard i Brænderup
Sogn; men han stjal en Stud fra Oberst Hagedorn, hvorfor
man kaldte ham "Studeprovsten" ~ og tabte Processen, blev
afskediget, gik fallit og døde i Armod. Laurids Pedersen synes
at have haft flere Børn mE.d sin ancen Hustru, Johanne. En
af dem, Mads Lauridsen, var Adjunkt i Odense, men ' blev
sindssyg og døde i Lænker paa Oregaard. En anden Søn,
Peder Lauridsen Mørch. var Handelsmand i Middelfart og
efterlod sig en Søn, studiosus Laurids Pedersen Mørch, som
vi senere skal høre om. Som Enke stiftede Johanne 12. Juli
1715 et Legat for fattige i Indslev og Ore Sogne.
Anders Lauridsen Hvid var Student fra Fredericia og cand.
theol. 1697, personel Kapellan i Brænderup 1699 og Sogne~
præst samme Sted 1715. Han synes at have været en rig
Mand og ikke kræsen i Valget af sine Midler. Ligesom Fa~
deren var han to Gange gift, idet han efter Anne Margrethe
Helms Død (hun efterlod sig en Søn og en Datter) giftede
sig (i Faaborg 21. Maj 1731) med Anna Helene Mikkels~
datter, som var Enke efter en Købmand i Faaborg, Henrik
Bager. Med hende havde han flere Børn, bl. a. en Søn, som
bortspillede en Herregaard i Jylland, "30.000 Rdl. værd". En
Datter blev gift med Forpagteren paa Kærsgaard, Vilhelm
Farenhorst. Til denne Svigersøn solgte Anders Hvid 1738
Herregaarden Billesskov i Kjerte Sogn (som han havde købt
i 1728) for 15000 Rdl. En anden Datter blev gift med For~
pagteren paa Wedellsborg, Søren Thomas Breinholm. Ende~
lig var der den smukke Datter, Anna Helene Andersdatter
Hvid, som blev forlovet med sin Fætter, den før nævnte stu~
diosus Laurids Mørch, men ham maatte hun ikke faa. For~
æ ldrene tvang hende derimod til at gifte sig med Præsten i
Kerteminde, Johan Frederiksen Hornemann (1 730); hun var
den Gang 18 Aar, og han var 40. Hun vilde ikke have ham,
men intet hjalp. Saa prøvede hun og hendes Kæreste (Lau~
rids Mørch) paa at forgive Pastor Hornemann, og i Marts631
Årbog for Odense og Assens Amter 1925
1731 myrdede Studenten ham saa med hendes Hjælp. Efter
Mordet var Laurids Mørch redet til Wedellsborg. men i For~
aaret 1732 blev han arresteret i Middelfart ved Udgangen
fra Kirken, hvor han havde prædiket! Præsten i Brænderup
forsøgte at true og skræmme Vidnerne, men Mørch tilstod
saa, og kort efter tilstod ogsaa Madame Hornemann, skønt
Faderen vilde have hende til at tilbagekalde. *)
Ved Kommissionsdom af 10. Juli 1732 blev de begge dømt
til Døden af Landstinget i Odense, medens Præsten i Bræn~
derup slap med en Bøde paa l 00 R dl. til St. Hans Kirke i
Odense. 9. November faldt Højesteretsdommen i København
og lød paa Stadfæstdse af Dødsdommen.
Faderen kunde maaske have faaet sin Datter benaadet, men
v ilde ikke; han var vel bange for sit eget Skind, og tog sig
ikke en Gang af Datteren, mens hun sad i Fængslet.
30. November fik de dødsdømte Lov til at tage Afsked
med Slægt og Venner. Anne Helene tog kærlig Afsked med
sin Fader og sine Søskende undtagen Madame Breinholm (fra
Wedellsborg), som hun ikke vilde se. 4. December 1732 blev
de saa henrettede; hun var da kun lidt over 20 Aar gl. Hun
blev henret.t et paa Raadhustorvet om Morgenen Kl. 8 og be~
gravet i Fattigjord paa St. Knuds Kirkegaard, da Faderen
ikke vilde tage sig af noget. Mørchs Henrettelse fandt først
Sted senere paa Dagen og udenfor Byen. De fleste af Hvids
Familie har vistnok været mere eller mindre sindssyge.
Anders Hvid blev gammel i Brænderup, men næppe bedre
med Aarene. 20 Aar efter (1752) kom han i Strid med Bøn~
derne om Mælkeafgiften til Præsteembedet; der blev lavet
Ost af Mælken. Præsten ønskede Mælken leveret til bestemte
Tider, naar det passede ham bedst. og ikke paa en Gang.
Herover blev Bønderne gale, og 30. Juni 1752 stævnes 2 af
dem til Gyldensteens Birkething, fordi de ikke vilde betale 4
Skilling i Grisetiende pr. Gris og 2 Brødkager ved Barselko~
hers Kirkegang. De havde faaet lavet en Vedtægt med hver~
andre, fordi Præsten havde brudt med gammel Skik: Ingen
maatte lade gøre nogen Ligprædiken over deres afdøde, og
ingen maatte have mere end 5 Faddere ved deres Børns Daab.
Ingen Kirkegangskone maatte have mere end 2 Koner til Følge.
naar hun indlededes efter Barnefødsel; ingen maatte give
mere end 2 Skilling af en Gris til Præsten, ejheller mere end
halvt Offer imod tidligere. Blev nogen af dem tiltalt af .. V ed~
kommepde", skulde de andre hjælpe ham, og brød nogen Ved~
tægten, skulde han give 4 Rdl. til Sognet.
Birkedommeren fik dog Sagen forligt 4. Juli 1752 saaledes,
at Præsten skulde holde den gamle Skik og Bønderne svare
*) Se: Samlinger til Fyns Historie og Topografi for 1866-1868: En Justitssag
fra det 18. Aarhundrede

deres Ydelser. De omtalte 2 Kager ved Barselkoners Kirke~
gang holdt sig til 1866, da ogsaa Kirkegangskonernes Indled~
ning ophørte.
Præsten har vistnok villet hævne sig. Det har han gjort
paa den Maade, at i over 8 Aar er der ikke sket en eneste
Tilførsel. hverken i Brænderup eller i Ore Kirkebog. 1761
døde han.