S . A .blev  Sognepræsten i Haarslev, Mag. Jørgen Karstens, Stiftsprovst og Sognepræst til Sct. Knud i Odense (Bloch,  1, p. 656— 57) og Ham fulgte i Haarslev Sognekald Hr. Anders Hvid, som her var Præst  i 40 Aar samt tillige Herredsprovst  (Atlas. 6, p.  619). Han blev 1694 Baccalaureus og saavel Han, som Hans Halvbroder, Mads Hvid vare begge Colleger s : Herere i Odense Skole. Da Mads Hvid en Nat at laae  og  sov, kom en Gedebuk op  ad Trappen  og ind paa Kammeret, hvorover  Han  saaledes altereredes, at  Han fra den Tid  af begyndte at gruble  og  blev  alt  længere alt  værre; desuagtet tog Han sig dog for 1699  at  prædike  paa  Kaldet  i  Haarslev  Kirke; men Han  læste eet Evangelium  op og forklarede et andet og, da Prærdikenen var ude  og Provsten,  Mag. Anders  Cheldorph,  spurgte Menigheden,  hvorledes  de vare forneide,  taug de alle stille, indtil en  Møller eller treen frem og sagde: Naar  Øllet er godt,  saa roser det sig selv, og  da  Hvids Fader, Lars Pedersen, Forpagter paa Oregaard, ved Udgangen af Kirken  sagde til Ham: Hvor  gik det Dig idag, min  Søn! Du  læste jo ikke Dagens Evangelium, svarede Han ikke andet end:  Saa  Gud! jeg glemte det, Fader, og  blev  strax  derpaa  saa  gal,  at  Han  maatte  bindes  i  Jern- lænker og laae i en Kielder paa Oregaard,  hvor Han efter nogle AarsForløb endte  Livet; men Hans Broder, Hr. Anders, fik derimod ikke alene Kaldet, men endogsaa Broderens Kiæreste, Barbara Sophia Cheldorph,  som var en Broderdatter af Bispinde Johanne  Kingo   (Blods  hostr.  F .  G .  H .). Han kaldes 1715 Anders Andersen Hvid, Præest  i  Haarslev,  og  siges ved denne Leilighed at være en Søn af Forpagter-Enken paa  Oregaard  (Hoffni.  Fund.  5 ,  p.  406).   1728  kiebte  banHolsegaard   i  Brenderup   Sogn   af  Oberstinde  Steenien  til Skougaarde  og  fik  den  completteret  til  en  Herregaard  (Hoffm. Fund.  6,  p.  3 3 0 );  men  1733  havde  Han  en  Heist  ubehagelrg Stude-Affaire;   thi  s.  A .  begyndte  den  fameuse  Stude-Proces mellem  bemeldte  Sogneprcrst  i  H aarslef  og  allerede  den  Tid Provst  i  Skouby-Herred,  Anders  H vid ,   og  Harritslefgaards E ie r,  Oberstlieutenant  Hagedorn.   Provsten,  som  da  var  gist med  Margrethe  Hansdatter  Bang   (altsaa  Hans  anden  Kone),
11Whavde  ifslge  de  derover  optagne  Tingsvidner  i  de  sidste  1^  A ar omtrent  havt  100  O.vcegsh?veder  paa  Grces  og  Foder  i  Prce- stegaarden  samt  paa  Fcellederne  og  andre  Steder  (f.  E r .  ved Holsegaard,  der,   som  sagt,  ogsaa  den  Tid  tilherte  Ham)  og deriblandt  ogsaa  en  „sortblcrsset"  S tu d ,  som  Han  havde  ki?bt 1732  paa Markedet  i  Bogense,  den Tid  1 ^  A a r  gammel.  Denne Stu d   gik  ftrst  paa  Hiortebierg,  og  siven  paa  GuldlE'em arks Fcelled  og  blev  derfra  borte  i  Esteraaret  1 7 3 3 ;   men  Hans Rsgter  troede  igien  at  have  fundet  den  i  Maderup - Mcrnds Kaalhauger  og  afhentede  den  derfra,  hvorpaa  Provsten  lod  Ham bromde  den  med  sit  Mcerke  og  afsendte  den  til  Kiebenhavn; men  ikke  saa  snart  var  den  borte,  fsr  Obristlieutnant  Hage­dorn  giorde  Paastand  p a a,  at  den  saaledes  afhentede  og  folgte Stud  (a f  Vcerdi  6  D lr.)  egentlig  ikke  var  sortblcrsset,  men "sorthielm et",   ikke   tilhrrte  Prcesten,  men  Hagedorn,   havde gaaet  med  Hans  ovrige  Stude  i  Ladeb?l  M ark  (nemlig  M ar­ken  ved  Store  Ladebsl,  som  tilhsrte  H arritslefgaard),   havde derfra  forvildet  fig  ind  i  de  Maderup-Kaalhaugcr  og  var  der- hos  brcendt  med  Hagedorns  Mcerke,  lcenge  f?r Provsten  brcrndte den  med  sit,  og  endelig  blev  det  (hvad  som  endnu  er  det  for- underligste)  virkelig  beviisi,  at  Provsten  endnu  havde  sin  sort- blcessede  S tu d ,  som  Han  troede,  havde  vcrret  borte,  og  r  hvis Sted  Han  havde  afhentet  og  afsendt  Hagedorns.   Desuagtet paastod  Provsten  lcenge  haardnakket  det  modsatte  og,   da  Han endelig  blev  overbeviist  (ifald  Han  ellers  nogensinde  blev  det), tilbsd  Han  vel  sin  Eed  p aa,  at  Han  ikke  havde  vidst  rettere end,  at  det  var  Hans  egen  S tu d ,  men  vilde  derhos  blot  betale Studens  Vcerdi,  men  hverken  Omkostninger  eller  B sd e r,  saa at  altsaa  Sagen  havde  sin  Frem m e,   idet  Hagedorn  forfulgte den  saavel  1733,  som  3 4 ,   ved  Skouby-Herredsting  og  Gy^ densteens  Birketing  og  derncest  1734  og  35  for  en  til  den Ende
169nedsat  Commission.    Endelig  faldt  der  d.  30te  M arts  1737 Hsiesterets-Dom  L  Sagen,  saaledes  lydende:  Provsten,  Anders H v id ,  brr  betale   til  Obristlieutnant  Hagedorn  den  Ham  til­g e n d e   og  fra  Maderup  M arker  bortftrte  Stu d s  Vcrrdi  med 10  N dlr.  og  bsr  de  udi  Sagen  af  Provsten,  Hvt'd,  og  Fuld- mcegtl'g  mod  Obristlieutnanten  brugte  Erpressioner  vorde,  som ustrevne,  dsde  og  magteslrse,  og  bor  Provsten,  som  vidende har  tilegnet  sig  denne  Stud   og  fludt  paa  Hiem m el,   som  Ham brüsten  e r,  og  til  falsie  og  urigtige  Vidnesbyrd  Vidner  har M e t  forfsre,  derncrst  ogsaa  tilbudt  sin  corporlige  Eed  derpaa, som  Ham  tvertnnod  anderledes  er  bleven  overbeviist,  for  saadant sit  ugudelige  og  hsist  forargerlige  Forhold  vcrre  Generalfista- lens  Tiltale   underkastet.    Udi  Reparation  og  Proces-Omkost- ninger  betaler  Han  1500  N d lr.  samt  bsder  for  sin  flammelige og  formastelige  Omgang  til  vor  Frelsers  Kirke  300  N dlr.  og ligesaa  meget  til  Zustits-Kassen  samt  til  samme  Kasse,   som le w e re  (Hsiesterets-Dommen  faldt  nemlig i Anled-ning  a f,   at  Provsten  havde  indstcrvnet  Commissions-Dommen for  H-iesteret),  21  N dlr.  og  endnn  til  samme  Kasse  5  N dlr. Generalfistalen  brr  derncrst  tiltale  de  mistcenkelige  Vidner  og Procurator  Prceben  Langsted  b?r  for  sin  vrange  og  uretvise Rettergang  have  sit  Procurator-Embede  forbrudt  og Procurator Lowsen  for  sit Forhold i denne  S ag   bsde  til  vor  Frelsers Kirke 50  N dlr.  og  ligesaa  meget  til  Zustits-Kassen.   ZmidlertiD  var dermed  Sagen  endnu  ikke  tilende;  thi  Generalfistalens  Tiltale forestod  endnu  og  derfor  blev  ogsaa  fsrst  1739  en  ny  Sogne- prcrst  bestikket  her i Kaldet  og  A tla s,  6, P . 619— 20,  siger,  at Provst  Hvid  fsrst  1711  ved  Hsiesteret  blev  d?mt  fra  sit  Kald og  dsde  siden  i Armod.   Bsnderne  kalde  Ham  endnu,  naar  Han omtales,  Stude-Provsten;  dog  var  det  neppe  Ham  (men  deri- mod  Sogneprcrsten,  H r.   Anders  Hvid  i  Ore  og  Drenderup),
170der  foruden  alle  sine  vorige  Besvcrrligheder  ogsaa  havde  den S o rg ,  at  Hans  D atie r  drcrbte  sin  M and ,  Prcrsten  Horneman i  Kiertem inde,   og  i  den  Anledning  1732  i  Odense  blev  hen- rettet.   Forresten  giver  denne  Stude-Proces  et  nyt B e viis  paa hvor langt  ned  i  Tiden  (ikke  blot  i  Zyllan d ,  men  selv  i  Fyen) den  danste  Studeopdrcet  og  Studehandel  var  i  Flo r  og  man har  virkelig  i  det  danste  Landvcrsens  Historie  Grund  til  at antage  3  Hinanden  aflvsende  Perioder  nemlig  for  det  ferste Svineopdrcrt  og  Otdensviin,  hvor  man  saa  at  sige  erncrrede  sig af  Landets  Skove,   for  det  andet  Studeopdrcrt  og  Stalderne, hvor  man  saa  at  sige  erncrrede  sig  af  Landets  Grcrsgange,  og endelig  Kornavlen,  da  man  fortriinsviis  erncrrede  sig  afAgerens D yrkning ;   altsaa  ferst  S k o v,  derpaa  Eng  og  til  Slutning A ger;  hvorhos  den  ferste  af  disse  Perioder  i Gründen  begyndte fra  de  urceldste  T id e r,  den  anden  derimod  ferst  ret  kom  i Flo r i  det  15de  A arh .  og  den  sidste  endelig  ferst  ret  blev  almindelig ved  Jordernes  Udstiftning  og  altsaa  i  det  18de  Aarhundrede